|
Jeg valgt at bringe nogle af mine egne debatindlæg fra aviserne for at give et billede af debatten der har været om fleks- og skånejob. |
|||
|
Skånejob Ja Tak!
Dansk Handicap Forbund har siden 1994 haft et projekt i gang med at hjælpe handicappede i arbejde, og vi har aldrig følt eller været af den opfattelse, at skånejobtanken var en nedværdigelse af handicappede. Vi mener tværtimod, at den er en nødvendighed, hvis det skal lykkes at få åbnet døren helt til abejdsmarkedet for handicappede, hvis døren kun skal på klem, så er det kun de stærke handicappede, der slipper ind, og det vil vi ikke være tilfredse med. Det afgørende er, hvordan skånejob-mulighederne bruges. Når Dansk Handicap Forbund, gennem Handi-Kraft, hjælper med at skaffe ansættelse, er forudsætningen, at skånejob altid er den sidste løsning og kun må tilbydes mennesker med en reel og varig nedsat erhvervsevne. Vi gør altid opmærksom på, at fordi en medarbejder har et handicap, er det ikke nogen selvfølge, at arbejdspladsen skal etableres med et løntilskud. Der er mange handicappede, der kan udføre en normal produktion som øvrige medarbejdere, og de skal selvfølgelig ansættes på helt normale vilkår. Hvor det overhovedet er muligt, er vores udgangspunkt altså de helt normale vilkår, og det lykkedes da også for os. Men selv om målet er 37 timers ordinært arbejde, er det ikke relevant for alle de personer, som vi hjælper, og på grund af deres forskellige handicaps kan der i stedet være behov for særlige vilkår med støtteordning som supplement til den almindelige pension. Så vi hjælper også handicappede i arbejde med løntilskud efter de gældende 1/3 og 50/50 ordningen. Det gør vi med god samvittighed, for alternativet er, at disse personer ikke kom i arbejde, og vi ved ikke, hvem der skulle have gavn af det, det er i alt fald ikke de handicappede, som ikke kan arbejde på normale vilkår, der har gavn af det. Selv om vi bruger skånejob-mulighederne, er vi ikke tilfredse med ordningerne, og har sendt forslag til arbejdsmarkedets parter, social- og arbejdsministeren om ændringer/tilpasninger af overenskomsterne. Forslagene betyder blandt andet, at arbejdsgiverne skal kunne beholde ansatte eller ansætte nye, der for eksempel på grund af arbejdsskader eller handicap ikke kan klare en normal indsats. Overenskomsten skal så give bedre mulighed for nedsat arbejdstid eller tempo, og arbejdsgiveren skal fortsat betale for indsatsen. Oven i det skal det offentlige betale en kompensation for den nedsatte arbejdsevne, så den ansatte får fuld overenskomstmæssig løn, samtidig skal de kollektive faglige rettigheder sikres. |
|||