|
Jeg valgt at bringe nogle af mine egne debatindlæg fra aviserne for at give et billede af debatten der har været om fleks- og skånejob. |
|||
|
Regeringens fugleskræmsel
Det er forslag som blandt andet LO, HK og Dansk Handicap Forbund har været fremme med. Vi skal ikke forsvare LO's synspunkter. Det kan de selv. Men eftersom vi var de første, der rejste spørgsmålet om at få ændret dagpengeloven, vil vi også tage afstand fra notatet. LO kalder det et rent smædeskrift. Vi kalder det et fugleskræmsel. Det er et fugleskræmsel, der er lavet for definitivt at afskære fleksjobbere fra blive ligestillet med det øvrige arbejdsmarkedet. Vi har i Dansk Handicap Forbund en del medlemmer, der er efterlønnere, og vi arbejder også med problemstillingen i forbundets Handi-Kraft, som også drejer at skaffe og hjælpe både arbejdssøgende og arbejdsgivere med at få etableret fleksjob. Vi er derfor forundret over en del af den påklædning, man har brugt til fugleskræmslet. For eksempel siger man, at det organisatoriske fællesskab - det vil sige fagforenings- og a-kassemedlemskab og arbejdstagernes rettigheder - principielt ikke har noget at gøre med hvor forsørgelsesgrundlaget under ledighed kommer fra. Men i den virkelige verden er det sådan, at de to medlemskaber i folks bevidsthed kædes sammen til en enhed. En sådan enhed er også en nødvendighed for at fremme integrationen på arbejdspladserne. Den anden påklædning, vi vil pege på, er, at notatet omtaler, at der vil være mange jobtyper inden for fleksjobordningen som på grund af mangel på fagspecifikke særpræg vil indebære, at fleksjobbere i forbindelse med nyt job skal skifte a-kasse. Det er da ikke noget problem. Det er ikke sværere at skifte a-kasse end at skulle skifte forbund, som man skal, hvis man holder sig til notatets øvrige bemærkninger om at fleksjobberne bare kan bevare deres medlemskab af forbundene. Det er naivt af regeringen at tro, at de fleksjobbere, som skal være med til at redde pensionsreformen, vil tage imod job, hvor der ikke er fuld ligestilling på arbejdsmarkedet. Det bliver ikke med vor anbefaling. For så har man ikke lavet nogen reform, så har man i stedet lavet et socialeksperiment med et b-hold på arbejdsmarkedet, som er begrænset i sine rettigheder. Men det er ikke altid, at fugleskræmsler har nogen effekt, og det håber vi også gælder i det her tilfælde. Og vi sætter vore tillid til, at de øvrige partier som indirekte tvang regeringen til at lave en reform af førtidspensionen, også i den her situation vil presse regeringen til sadle om. |
|||